Breinholtgård Golf Center


Opdateret 13-11-11

Generalforsamling 2011  

Noter fra generalforsamlingen, der blev afholdt efter turneringen den sidste ordinære spilledag (torsdag den 21. oktober)

  1. Jens W. Kyhn blev valgt til ordstyrer.
  2. Jens W. Kyhn aflagde beretning om årets gang i klubben.
    Venskabsmatcherne har været på det jævne, vi tabte til Ladies Section (320 mod 317 point) og Royal Oak (334 mod 320 point) men vandt over Vejen (351 mod 324 point).
    I Ryder cup matchen mod Vejen tabte vi med 15½ mod 2½. 
    Der har været et fald medlemstallet - 54 medlemmer mod 73 sidste år.
    Deltagelsen i torsdagsturneringerne er faldet fra 35 til 25 i gennemsnit.
    Beretningen blev godkendt.
  3. Søren Lysgaard gennemgik det omdelte regnskab, der viser et underskud på ca. 15.000 kr mod et budgetteret underskud på ca. 5.000 kr, primært som følge af det store fald i medlemstallet.
    Med henblik på at skabe balance i regnskabet fremover foreslog Søren Lysgaard at hæve kontingent samt egenbetaling til diverse arrangementer.
    Regnskab og forslagene blev godkendt uden bemærkninger
     .
    Budget for 2012 forelægges på den 1. spilledag i den nye sæson.
  4. Jens W. Kyhn er på valg. Generalforsamlingen foreslog genvalg og Jens W. Kyhn blev valgt uden modkandidater.
  5. Hulspilturneringen er gennemført for 4. gang, desværre var der kun 16 spillere i de indledende runder mod 31 sidste år.
    Som vedtaget sidste år, var det kun vinderne, der spillede videre i slutrunderne og afviklingen gik væsentligt bedre end sidste år.
  6. BGK har indført tidsbestilling og det betyder bl.a. at antal deltagere i torsdagsspillet skal meddeles til Michael senest onsdag kl. 9:00.
    Forsøget med tilmelding via DOODLE har fungeret tilfredsstillende og generalforsamlingen er enig i at fortsætte med dette system.
  7. Tidsbestillingen betyder, at der er 15 min. mellem starttiderne, som Klub i Klubben har vi lov til at starte på de mellemliggende flettetider og tilsvarende turne på starttider, hvis de er ledige,  men hvis der er mange på banen kan tiden far 1. bold til sidste bold øges fra 1 time til ca. 2 timer. Ledelsen foreslår derfor at der fremover startes på 2 baner og at mødetiden indskrænkes til ½ time (15:00 - 15:30). I slagspil konkurreres på antal slag i forhold til banens PAR for at kompensere for at banerne har forskelligt PAR.
    Forslaget blev vedtaget.
  8. Sidste år blev et medlemsforslag om at supplere med en start torsdag formiddag nedstemt, Ledelsen fremlægger forslaget igen, dog således at der ikke er formiddagsstart på den sidste torsdag i måneden, hvor der er fælles spisning. Forslaget begrundes med en forventningen om medlemsfremgang. Efter en del indlæg for og imod blev forslaget vedtaget som et forsøg.  
  9. Pokaloverrækkelser.
    Erik Hansens vandrepokal: Egon Nielsen (36 point og lavere Hcp) foran Henning Leth (36 point) foran Jørgen Wium (32 point)
    Årets spiller A-række: Ole Byrresen (159 point) foran Finn Hansen (138 point)
    Årets spiller B-række: Kjeld B. Jespersen (135 point) foran John Askov Hansen (97 point)
    Hulspil: Kjeld B. Jespersen med Jens Vad Christensen som runner up.

  

Banestatus i dag: Hele banen er åben